COVID-19

På Hotel Odense er din sikkerhed vores absolutte førsteprioritet, og vi følger til enhver tid myndighedernes retningslinjer.

Herunder kan du læse, hvad vi har gjort for at gøre dit ophold sikkert og bekymringsfrit – og har du yderligere spørgsmål, er vi altid klar ved både telefon og e-mail.

Lobby

  • Vores store lobby giver mulighed for at holde god afstand, når du checker ind og ud, samt benytter baren.
  • Vi sørger for, at der aldrig opstår kø i lobbyen, og henviser i stedet ventende gæster til vores lounge eller til vores foyerbar.
  • Herudover gennemføres der løbende desinficering af alle berøringsoverflader i samtlige fællesområder, herunder skranken i receptionen, elevatorer, trappegelændere, toiletter med videre.
  • Du finder også håndsprit-standere til fri afbenyttelse flere steder i lobbyen, samt rundt omkring i huset.

Værelser

  • Vi har opgraderet den i forvejen grundige rengøring på alle værelser yderligere.
  • Det betyder, at alle overflader, kontakter, dørhåndtag med videre aftørres og desinficeres inden hver indcheckning, og at der er indført nye rengøringsmidler med ekstra desinficerende effekt.

Restaurant, bar og mødelokaler

  • Vi har ekstra fokus på rengøring og løbende desinficering af kontaktflader og stiller håndsprit til rådighed for alle gæster i både bar, restaurant og mødelokaler.

Ud over ovenstående henviser vi til myndighedernes anbefalinger, samt generelt at udvise hensyn til både øvrige gæster og personale.

Vi glæder os til at se dig!