Persondatatilladelser

Hos Hotel Odense tager vi dine private oplysninger og rettigheder alvorligt – både når du besøger os som gæst eller kunde, og når du bruger vores website.

Som de fleste andre websites i dag bruger vi cookies på www.hotelodense.dk til at gøre din brugeroplevelse bedre, ligesom du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og modtage nyheder fra os direkte i din indbakke. Har du været gæst hos os, vil det typisk også betyde, at du har givet os visse personlige oplysninger.

Uanset hvilke informationer om dig selv du vælger at give til os, så kan du være sikker på at vi:

  • Behandler dem strengt fortroligt.
  • Ikke videregiver dem til 3. part, uden at du udtrykkeligt har givet os lov til det.

Herudover har du altid en række rettigheder hos os, i overensstemmelse med den nye Persondataforordning, som trådte i kraft den 25. maj 2018.

Det betyder bl.a. at du altid kan:

  • Anmode om indsigt, berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger.
  • Modsætte dig behandlingen af dine personoplysninger og få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Tilbagekalde dit samtykke til at vi behandler dine persondata.
  • Modsætte dig behandling af dine personoplysninger til brug for direkte markedsføring, herunder målrettet markedsføring.
  • Bede om at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.
  • Indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet.

Har du tilmeldt dig et eller flere af vores nyhedsbreve, kan du altid framelde dig disse igen – det gør du på linket i bunden af den mail, du ønsker at afmelde dig.

Har du spørgsmål til os vedr. dine persondata og samtykker, kan du altid kontakte os på anbo@ose.dk.